Hestetandpleje
Af dyrlæge Bitten Kjær, Alsia Dyrehospital
Hestetandpleje er heldigvis kommet i fokus inden for senere år. Man er blevet klar over hvor stor betydning et velfungerende tandsæt har for hestens trivsel, og dens evne til at arbejde korrekt.
En hest med et normalt tandsæt har 24 kindtænder og 12 fortænder. Derudover kan de have 4 hjørnetænder/hingstetænder og 2-4 ulvetænder.
NORMALT TANDSÆT
Hestens tænder vokser livet igennem. Hos unge heste vokser de 2-3 mm om året, hos ældre heste lidt langsommere. Hos heste på over 20-25 år vokser de næsten ikke mere.
I naturen græsser hesten 13-16 timer i døgnet. Den spiser med hovedet ved jorden, hvorved tandrækkerne er lige over hinanden og de slides jævnt. Foderet består hovedsageligt af græs/grovfoder og tænderne slides i takt med at de vokser frem. Også vildhesten har tandspidser, men den har ikke hovedtøj eller grime på og den bliver ikke bedt om at gå i en bestemt holdning så spidserne kan genere den.
I nutidens hestehold står mange heste på stald, og en del af deres foder er kraftfoder. Hesten spiser med hovedet oppe, enten fra høhæk eller krybbe og underkæben skubbes bagud når den spiser. Derved kan der opstå kroge på den forreste kindtand i overmunden og den bagerste kindtand i undermunden. Kraftfoder har mindre struktur og hesten behøver derfor ikke at tygge lige så længe for at kværne foderet. Ydermere behøver kæbebevægelserne ikke at være så store for at nedbryde foderet. Dette bevirker at hesten ikke slider hele tyggefladen. Herved opstår større tandspidser.
Når hesten tygger, bevæges kæberne i en cirkulær bevægelse - hovedsageligt fra side til side, men også en smule frem og tilbage. Det er vigtigt at hestens grime ikke er stram omkring næseryggen, da dette vil hindre naturlige tyggebevægelser og dermed medvirke til dannelsen af tandspidser. Bedst er det, at hesten ikke har grime på i boksen.
Forebyggelse er vigtig! Hvis man starter med tandpleje allerede når hesten er ung kan mange problemer forebygges. Hvis man derimod venter til hesten er gammel, er skaden måske allerede sket. Her kan man måske ikke længere nå at rette op, men kun forhindre yderligere forværring.
Hos den unge hest skal man være opmærksom på tandskiftet. Heste skifter alle deres tænder, samt får alle de blivende tænder fra de er 2½ til de er ca. 5 år gamle.
I alt tabes 24 mælketænder, samtidigt med at der kommer yderligere 12 blivende kindtænder.
Det er i denne periode at vi rigtigt begynder at arbejde med hesten og det kan være en god ide at få ordnet dens tænder inden tilridningen, så det ikke bliver en ubehagelig oplevelse at få et bid i munden.
Hyppige tandproblemer hos ungheste er tandspidser, tandkapper og ulvetænder.
Unge heste op til 6 års alderen, bør få tandsættet efterset ca. hver 8. måned.
For heste over 10 år er det som regel tilstrækkeligt med et tandeftersyn hver 12. -18. måned.
Hvordan kan jeg se om min hest har tandproblemer? Der er flere tegn, der kan indikere at hesten har problemer med tænderne. Nogle af de mest almindelige er, at hesten spiser meget langsomt, sviner med foderet, pakker foderet i kinderne og har problemer med at spise store foderemner som eksempelvis gulerødder. Ofte ses ufordøjede kerner i gødningen og hesten har svært ved at holde vægten.
Af sygdomsmæssige problemer, der kan følge med dårlige tænder, er eksempelvis kolik og spiserørsforstoppelse, infektion i mundhulen og løse tænder.
Under arbejdet med hesten kan følgende problemer være relateret til tandproblemer;
hesten tager biddet, nikker med hovedet ved tøjlekontakt, går med åben mund eller stikker tungen ud. Hesten kan være stiv og tung på en eller begge volter, stejle eller bukke ved tøjlekontakt og vægrer sig ved at gå i holdning.
Tandproblemer kan gøre at hesten virker modvillig ved at arbejde, men hesten reagerer blot på denne måde for at undgå smerte og ubehag.
Tandspidser er det hyppigste tandproblem. Omtrent 98 % af hestene har tandspidser! Ofte er de især skarpe på de bagerste kindtænder. Spidser kan være enormt ubehagelige for hesten, da den kraftige kæbemuskulatur sidder tæt op ad dem. Når vi beder hesten om at gå i holdning øges ubehaget. Tandspidser på de forreste kindtænder kan også være ubehagelige, især hvor et stramt næsebånd presser kinderne ind imod dem. Tandspidser er skyld i de fleste sår i kinderne eller på tungen.
For at lave en grundig tandundersøgelse og behandling, skal hesten sederes (bedøves), dvs. den får en beroligende indsprøjtning. Dette giver den fornødne arbejdsro til at udføre et grundigt stykke arbejde. Samtidig får hesten en langt mere behagelig oplevelse.
Tandbehandling går ud på kun at ’fjerne’ de dele af tænderne, som ikke er til gavn for hesten. Det vil sige at spidser, kroge, mv. skal raspes ned. Ligeledes skal forhøjede tænder raspes i niveau med tyggefladen. Man skal ikke bare raspe af tandfladen for at gøre den glat og behagelig at se på. For hver 2-3 mm der tages af tyggefladen, forkortes tandens liv med et år.
Nogle gange er fejlene så alvorlige at det er nødvendigt at tage dem over flere omgange.
Hos gamle heste er det ikke altid at fejl kan rettes helt op, da tænderne næsten ikke vokser mere. Man kan dog gøre dem mere veltilpasse.
Ved regelmæssige og grundige tandeftersyn kan vi hjælpe vores heste til velvære og trivsel, så de holder længere. Som bonus får vi et bedre samarbejde med dem, idet deres arbejdsglæde øges når de ikke længere føler ubehag fra mundhulen som følge af tandproblemer.